Sidste kapitel om vores tur 2017.



Turen fra Nashville til Chicago blev igen delt i to og med 3 overnatninger i St. Louis, Mo. 49 dage og 20 stater har givet en form for mæthed. Der var  ikke plads i rygsækken til ret mange flere oplevelser. 2 ting i St. Lois blev det til. "The Gateway Arch" og ja og så selvfølgelig et mikrobryggeri.

På ankomstaftenen fandt vi i nærheden af hotellet en tap-bar eller rettere en gastropub. Her fik vi turens bedste måltid og bedste øl.
Menu:

Duck Charcutrie
"Faux" Gras
Smoked Stiploin
Baked Goat Chese and Tomato Jam

og dertil

Fade to Black (Baltic smoked porter) fra Left Hand, Co

Tap-rækken.

Stedet hedder: Bridge Tap House & Wine Bar. Det viste sig at stedet er nr. 6 på listen over de bedste gastropubs i USA. Og prisen ? Under 500 kr. Kommer man på disse kanter, så besøg stedet.

Link:
The Bridge Tap House & Wine Bar


The Gateway Arch, som er St Loius vartegn er bygget i begyndelsen af 60´erne. Indvendig er der to elevatorsystemer, der kan bringe gæsterne op i toppen af konstruktionen og ned igen.

The Gatway Arch.


I toppen af Archen er der i ca. 200 m.´s højde små vinduer, hvor man kan kigge ud.



Turen op foregår i et tog bestående af 7 små glasfiberkapsler med plads til 5 i hver:

Lige plads nok til 5 personer.


Og man kan virkelig mærke, at systemet er over 50 år gammelt. Fruen virkede mild sagt ikke begejstret ved tanken om turen, men insisterede på at gennemføre (Ideen om besøget i The Gateway Arch var da også hendes).


Og her er hun på toppen.
Og et par billeder ud over St. Louis:
















Og så var ned på jorden igen.


Og på trods af moderat højdeskræk klaredes turen i fin stil.

En lille travetur på et par kilometer gennem det kolde St. Lopuis (3 - 4 gr. C) førte os til microbryghuset: "4 Hands Brewing Co.".














Nogle af deres etiketter:









Da det er på USA´s microbryggerier nytænkningen inden for ølverdenen sker, har det været MEGET spændende at have mulighed for i forbindelsen med roadtrippet at stifte bekendtskab med så bred en vifte af øl som vi har gjort. Et rigtig godt tema under turen.

Trediedagen besluttede vi skulle bruget til at lave absolut intet. Vi sad på det udemærkede hotelværelse og læste.

Turen til motellet i Chicago var på 500 km. Motellet i Chicago var det samme som vi overnattede på da vi startede turen. Kufferter blev pakket og vejet. 45.6 kg ialt og med en opgradering til Economy Premium Plus kunne vi trygt sove den sidste nat før hjemrejse.

Bilen blev afleveret uden bemærkninger og vi fandt shutlen til afgangshallen, hvor vi efter to timer kunne tjekke ind og gøre klar til turen over dammen.

God plads på ture hjem.

Og vi havde en meget afslappet flyvning til Madrid. Noget helt andet end turen senere fra Madrid til København. Lige før ombordstigningen kom en fra kabinepersonalet og beordrede 10 af os retur for at aflevere håndbagage. Der var ikke plads i kabinen. Afstanden mellem sæderne var skåret så langt ned, at mange ikke kunne få plads til benene og man måtter håbe på sidemandens samarbejde og villighed til benfletning.

Nå , men håndbagagen dukkede op på båndet i Kastrup, Øresundstoget til hovedbanegården, S-tog til Køge og line 102a hjem til Herfølge. Roadtrippet 2017 var slut. Knap 11.000 km gennem USA med mange oplevelse rigere


Vi har nu  på denne tur været i følgende 20 stater:

Illinois
Wisconsin
Minnesota
Iowa
South Dakota
Wyoming
Montana
Idaho
Utah
Colorado
Kansas
Oklahoma
Texas
Arkansas
Tennessee
Mississippi
Louisiana
Alabama
Missouri
Kentucky







Vil man se/gense andre USA-ture/oplevelser, så se her:






Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Hviledag, halv hviledag og 2 dage i YellowStone.

Nashville.