Turen starter, men med visse forsinkelser.



Onsdag d. 13. september startede vi det tredie roadtrip til "Guds Eget Land". Denne gang også med udgangspunkt i Chicago. Vi har inden lagt en råskitse, hvor turen går vestover mod Yellowstone, sydpå over Memphis, Denver, New Orleans og Nashville. Herfra tilbage til Chicago igen, hvor vi skal lande d. 30. oktober. Ca. 12.000 km. 30. oktober i Chicago er eneste faste punkt.

Turens råskitse, som allerede er  ændret. (mandag d. 18. sept.: Vi overnatter ved den blå prik foroven)



Flyruten herover var fra København til Heathrow og videre til Chicago med British Airways. De har tidligere gjort det fint. En times forsinkelse (hvor vi sad i maskinen og ventede på grønt lys fra London) fra København var ikke noget problem, da ventetiden i Heathrow var sat til næsten 4 timer. Her fortsatte problemerne og samlet var vi ved ankomsten til Chicago 2 timer bagud. I Heathrov holdt en A380 udenfor vinduet ved gaten.

A380 venter her.


Men ak og ve. Det blev en gammel og i interiøret slidt 747. Maden uspiselig (pastaskruer kogt 3 gange så lang tid som nødvendigt  med en lille broccolistump ligeledes kogt alt for lang tid. Over dette en smagløs tomatsovs. Bakken blev returneret urørt. 5 o´clock tea, som skærmen lovede blev erstattet af en KitKat.

Rentalcar stod for formidlingen til "BudgetCar". En lille opgradering (1200 kr. for hele perioden) på vores bestilling blev til en "Sabura Outback". En mindre SUV, hvor den de første 1000 km. har vist sig at være udemærket. Vi sidder højt med et fint overblik.


AAJ2967  WI.



Klokken godt 22 tjekkede vi ind 15 km. fra lufthavnen på et Super8 motel. Beskeden, men med hvad man behøver incl. morgenmad.
Aftensmaden denne aften fra tanken på den anden side vejen. 2 paninier og 2 øl sluttede dagen efter næsten 27 timer "on the run".

Modelbillede af første overnatningssted.



Allerede på anden dagen havde vi første ændring. Nord for Chicago (150 km.) ligger byen Milwaukee. Her finder man Nordamerikas ølhovedstad. At køre forbi her ville være som at passere Bamberg i Tyskland uden at standse op. Bekæmpelsen af jetlaget med  4 overnatninger her viste sig at være en fin kombination.
Vi bookede 4 nætter i MLK på DaysInn-motellet. Godt en kilometer fra centrun.

DaysInn i Milwaukee.



Vort ydmyge kammer




Et utal af microbryggerier kan besøges i byen. Mest kendt og besøgt er Lakefront Brewery.

L.B. liger ikke ved søen men ved floden.


Her mødes man til rundvisningerne. Vi stod over. 




Istedet ofrede vi os for en prøvesmagning af 5 af deres produkter på hane. 4 var meget  velsmagende og drikbare.


Lørdagen startedede med brunch på Waterside Brewery, med en IPA til dessert.

Resten af lørdagen var afsat til 3  bryggeribesøg, der endte
med at blive til 4 besøg. To af bryggerierne var særlig interessante.


Et meget nyt microbryggeri er MobCraft Brewery på S 5th.


MobCraft har indrettet sig i nogle gamle værkstedsbygninger.


Dagens "on tap".






Vi fik 4 små smagsprøver.

Det andet interessante bryggeri vi besøgte var Urban Harvest, der ligeledes ligger på S 5th.





Urban Harvest med "Smokehouse" parkeret udenfor.



Bryganlægget næsten nede på amatørstørrelse.



Alle ansatte i røde t-shirts.

Hermed var bryggeristudierne afsluttet.
Søndagen havde fruen arrangeret. Kl.  12 var der afgang for et to-timers cruise på floden og ud i søen. Turen  indbefattede bloddymarys, screwdrivers, mimosas og øl ad libitum.

En Bloodymary af tvivlsom karakter med Milwaukee bag.


Kunstmuseet i MLK



På vej i havn.


En lystfisker, hvis snøre havde sat sig fast i vores båd og var blevet trukket et godt stykke med,  prøver her at frigøre sig.


En gammel drejebro der ikke længere bruges.



Sidste bro inden turen var slut var i udu og kunne ikke hæves. Vore båd sejlede under efter 20 min. betænkningstid og havde 5 cm. at give af i højden.


Mandag er vi kørt vestpå. Næsten 700 km. er tilbagelagt idag og vi overnatter i en lille prærieby, Estherville i Iowa. Aftensmad en pizza fra Godfather Pizza. Produktionstid: 50 min.


Super8 Estherville.

Overnatningsværelse.

Stater vi på denne tur har besøgt:

Illinois
Wisconsin
Minnesota
Iowa


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Hviledag, halv hviledag og 2 dage i YellowStone.

Nashville.